- Udveksling
Internationale muligheder med EK
- Ansøgning
- Kortere ophold
Drømmer du om at udvide din horisont og få en mere international profil?
Som studerende på EK har du en række forskellige muligheder for at få den internationale dimension med i din uddannelse. Du kan fx vælge at tage på udveksling et semester, finde en praktikplads i udlandet, deltage i korte internationale workshops på partnerskoler eller på EK, tage på summer school, studieture eller lignende.
Både lange og korte udlandsophold er en unik mulighed for at udvide din personlige og professionelle horisont, få opøvet interkulturelle og sproglige færdigheder, samt få en masse nye venner og et internationalt netværk. Alt sammen erfaringer som vil være med til at inspirere og forme din videre vej og som bidrager til at gøre dig attraktiv for en fremtidig arbejdsgiver.
Hvad med eksempelvis et semester i Dublin, Toronto eller São Paulo? Eller et praktikophold hos en virksomhed på den anden side af kloden? Det er kun din fantasi, der sætter grænsen.
Du skal selv tage initiativet, men du kan få hjælp af vores internationale koordinatorer.
Udveksling
Vil du tilbringe et semester i udlandet, hvor du - udover at få en masse ny faglig viden - vil opleve en ny kultur og skabe venskaber på tværs af landegrænserne?
EK har partneruniversiteter i det meste af verden, så der er rig mulighed for at komme lige derhen, hvor du drømmer om.
Udveksling
Vil du tilbringe et semester i udlandet, hvor du - udover at få en masse ny faglig viden - vil opleve en ny kultur og skabe venskaber på tværs af landegrænserne?
EK har partneruniversiteter i det meste af verden, så der er rig mulighed for at komme lige derhen, hvor du drømmer om.
Kan du komme på udveksling?
Internationale aktiviteter
Drømmer du om at få international erfaring i et kortere format, er der rig mulighed for at finde et interessant tilbud på et af vores partneruniversiteter. Der bliver fx afholdt sommerskoler mange forskellige steder.
Du har også mulighed for at deltage i EK's helt egen Charrette - en international, interdisciplinær design-workshop - med deltagere fra hele verden. Charretten løber af stablen i oktober. Mere information om Charretten kommer her på intranettet hurtigst muligt.
Kontakt de internationale koordinatorer
EK's internationale koordinatorer arbejder for at gøre en global tankegang til en integreret del af EK.
Vi sikrer, at vores studerende og medarbejdere har mulighed for at studere og arbejde uden for Danmark, og vi inviterer udenlandske studerende og medarbejdere til at studere og arbejde på EK.
Derudover deltager vi i tværfaglige internationale projekter med studerende, virksomheder og universiteter verden over.
Hvis du ønsker at komme i kontakt med EK's internationale koordinatorer om praktik i udlandet, kan du skrive til outgoing@ek.dk.
Har du spørgsmål til nogle af vores andre internationale aktiviteter, kan du skrive til global@ek.dk.