Gå direkte til indhold

Ansøgningsproces

Vil du læse et semester i udlandet, så bliv klogere på ansøgningsprocessen her.

For at søge om at komme på udveksling skal du først registrere dig og søge i vores ansøgningssystem. Hvis du bliver godkendt her, bliver du nomineret til et partneruniversitet, du er interesseret i, hvorefter du skal søge ind hos dem. Du vil have mulighed for at søge vejledning om processen og dine muligheder inden deadline. Se kontaktinfo for at finde ud af hvordan du bedst får kontakt til en vejleder. Man kan først begynde at søge udveksling semesteret før, man skal afsted.

Her på siden kan du finde en FAQ med de mest stillede spørgsmål omkring selve ansøgningsprocessen, link til ansøgningsformularen, information om hvilke uddannelser der kan komme på udveksling og meget mere. Husk også at kigge på vores partneruniversiteter.

Det er en god idé at orientere dig i det forskellige materiale, inden du går i gang med selve ansøgningen.

Hvordan ansøger jeg?

Trin 1:

Hvis du vil søge om at tage et semester i udlandet, skal du registrere dig på vores online platform (denne åbner 6. februar 2026) og uploade alle relevante dokumenter. Du vil have mulighed for at tale med din internationale koordinator, før du udfylder ansøgningen. Vær opmærksom på, at registreringsformularen kun er åben for det kommende semester. Der er deadline for ansøgning den 15. marts 2026.

Når du har færdiggjort ansøgningen på vores online platform, og din ansøgning er blevet godkendt, vil din internationale koordinator nominere dig til at komme på udveksling.

Trin 2:

Når din nominering er blevet accepteret af værtsuniversitet, skal du indsende endnu en ansøgning, denne gang til universitetet i udlandet. Du vil modtage instruktioner fra værtsuniversitetet om, hvordan du ansøger (typisk gennem en online platform). Din internationale koordinator vil også hjælpe dig gennem denne proces.

Med andre ord, du ansøger to gange: Først om tilladelse fra EK til at tage til udlandet (din ansøgning på vores online platform), og derefter direkte til værtsuniversitetet.

Hvem kan komme på udveksling?

Hvis du er studerende på en af følgende uddannelser, kan du komme på udveksling:

  • Bygningskonstruktør
  • Datamatiker
  • Design og business
  • Digital konceptudvikling
  • Entreprenørskab og design
  • Finansbachelor
  • Finansøkonom
  • Innovation og entrepreneurship
  • International handel og markedsføring
  • International hospitality management
  • IT-arkitektur
  • IT-sikkerhed
  • IT-teknologi
  • Markedsføringsøkonom
  • Multimediedesigner
  • Produktudvikling og teknisk integration
  • Serviceøkonom
  • Smykker, teknologi og business
  • Softwareudvikling
  • Webudvikling
  • Økonomi og IT

Hvis du læser på en anden uddannelse på EK, kan der stadig være en mulighed for at komme til udlandet - enten via din praktik eller sommerskoler.

FAQ

Proces for udveksling

1. Personlig vejledning og Research

Mød os på dit campus i starten af semestret, deltag i infomøder eller find os i den online åbne vejledning. Læs mere om hvor, hvordan og hvornår under Kontakt de Internationale Koordinatorer

Brug selv noget tid på at gennemgå information på denne side og læs om de partneruniversiteter der er relevante for din uddannelse. 

2. Ansøgning

"Jeg vil afsted"

Når du har taget beslutningen om, at du vil afsted, så skal du udfylde en ansøgning på vores online platform som vil være tilgængelig fra start februar.

Husk at uploade de krævede dokumenter (karakterudskrift, motiveret ansøgning, scanning af pas og CV). Fristerne er medio marts og medio september.

3. Endelig beslutning

Din internationale koordinator vil evaluere din ansøgning og informere dig om, hvorvidt du er blevet udvalgt, og hvilket partneruniversitet, du er blevet nomineret til. EK bestræber sig på, at få så mange studerende afsted som muligt, men vi har begrænset pladser, og man er ikke garanteret en plads, hvis man søger.

4. Nominering

Din internationale koordinator nominerer dig til det partneruniversitet, du er blevet udvalgt til. Partneruniversitetet svarer, hvis der er ledige pladser og giver dig information om, hvordan du søger ind hos dem.

5. Ansøgning til værtsuniversitet

2-4 uger senere vil du modtage instruktioner om, hvordan du ansøger (ofte via en online platform). Det er forskellige fra universitet til universitet, hvilke dokumenter, de efterspørger, men sørg for at du har styr på følgende dokumenter:

  • Kopi af dit pas,
  • Kopi af det blå EU-sygesikringskort
  • Opdateret karakterudskrift fra EK


6. Optagelse

2-3 måneder før din udveksling vil du modtage et optagelsesbrev fra dit værtsuniversitet og yderligere information om det kommende semester (datoer, kurser, opholdstilladelse, bolig osv.).

7. Learning Agreement

Indtast dit valg af kurser i vores online ansøgningssystem for at generere en Learning Agreement (LA). En learning Agreement kaldes også en forhåndsgodkendelse. 

Din Learning Agreement er en kontrakt på, hvilke fag du skal have, og den skal underskrives af dig, EK og værtsuniversitetet, inden du rejser på udveksling.

8. Grant Agreement

Hvis du skal afsted indenfor en Erasmusaftale, vil du have mulighed for at søge om Erasmuslegat inde på vores online platform. En Erasmus Grant Agreement (GA) blive genereret i vores system, når du har lavet din ansøgning færdig. 

GA viser den økonomiske støtte, du vil modtage fra Erasmus-programmet. GA vil blive underskrevet af dig og EK. Erasmus-støtten vil blive overført til din NemKonto.

10. ERASMUS+ rapport

I slutningen af din udveksling vil du blive bedt om at lave en Erasmus deltagerapport. Rapporten er en multiple choice-evaluering.

Invitationen til at lave rapporten vil blive sendt til din EK-mail. Rapporten er en obligatorisk del af din udveksling (kun for Erasmus-studerende).

11. Narrativ rapport

Den narrative rapport beskriver din oplevelse som udvekslingsstudent, både akademisk og kulturelt.

Din rapport vil blive uploadet til hjemmesiden, så fremtidige EK-studerende kan blive inspireret af dine studieoplevelser i udlandet. Rapporten er en obligatorisk del af din udveksling.