Gå direkte til indhold

Lav en korrekt kildehenvisning

Referencer

Det er vigtigt, at du har styr på dine henvisninger, når du skriver opgave! Det skal nemlig være helt tydeligt, hvornår du inddrager an­dres arbejde i din tekst.

Kildehenvisning handler om, hvordan du håndterer de kilder du anvender i dine skriftlige opgaver. Det er almindelig praksis at henvise til den viden du gør brug af. Det gør man for at give kredit til ophavsmanden/kvinden, undgå plagiering, og endelig for at din underviser og censor let kan genfinde dét materiale du har brugt i din opgave. Du skal kort sagt altid kunne dokumentere, hvor den litteratur du bruger i opgaven kommer fra.

Som udgangspunkt skal du henvise hver gang du bruger viden fra kilder som; bøger, rapporter, billeder, artikler, interviews, opgaver (også egne!) og statistik m.m. Er der tale om almen viden, som eksempelvis finanskrisen i 2008 eller at jorden er rund, kræver det selvfølgelig ikke henvisninger.

Her på siden lærer du, hvornår og hvordan du henviser, når du skriver studieopgaver.

Henvis korrekt

Hovedpointer

  • Henvis altid til de kilder du bruger
  • Giv kredit til ophavsmanden/kvinden
  • Henvisningen skal placeres i teksten direkte efter brug
  • Der findes mange måder at lave henvisninger på – vær konsekvent

Du kan lave kildehenvisninger på mange måder, men det vigtigste er, at du er konsekvent. Vær dog opmærksom på om din underviser/studie foretrækker en specifik referencestandard.

En af de mest populære referencestandarder er Harvard. Hvis du anvender Harvard, så skal dine henvisninger stå direkte i teksten og indeholde forfatternavn(e) og årstal samt sidetal, medmindre du henviser til hele bogen på en gang.

Hvis du vælger Harvard, skal henvisningen altså ikke stå i en fodnote, men være integreret i teksten: 

Som iværksætter vil du være udfordret på mange måder; der kan være konkurrenter på markedet, nedgangstider og mangel på startkapital. Men hvis du skal være succesfuld, kræver det, at du tør tage chancer (Churchill, 1900, s. 388).

Du kan også henvise til din kilde som en endnu mere integreret del af din tekst:

Som iværksætter kan du møde mange udfordringer; konkurrenter på markedet, nedgangstider og mangel på startkapital. Men ifølge Winston Churchill (1900, s. 388) kræver det, at du tager chancer for at være succesfuld. 

Nogle gange er det en god ide at bruge et direkte citat. Dette gør sig særligt gældende, når citatet er så præcist, kort og tydeligt, at det svært kan ”oversættes”. Citatet skal stå i anførselstegn og ophavsperson skal angives umiddelbart bagefter. Er citatet over 3 linjer langt, skal det indrykkes ift. resten af din tekst. Når du citerer, skal du gengive citatet eksakt, dvs. beholde eventuelle stavefejl og tegnsætning. Du må desuden ikke oversætte et citat uden at gøre opmærksom på dette.

”The general must not be afraid to brave disaster. But how tolerant the arm-chair critics should be of men who try coups and fail! You must put your head into the lion’s mouth if the performance is to be a success.” (Churchill, 1900, s. 389)

Hver gang du henviser til en kilde i din tekst, skal du selvfølgelig også sørge for, at den fulde henvisning står i din litteraturliste. Det skal således være let for læseren at se kildehenvisningen i teksten, og derefter finde den fulde henvisning i litteraturlisten

Litteraturliste

Hovedpointer

  • Alle kilder skal optræde i litteraturlisten
  • Litteraturlisten opstilles alfabetisk

Din litteraturliste er den samlede liste over de kilder du har brugt i din opgave. Du skal kun angive kilder i din litteraturliste, som du rent faktisk henviser til i din opgave og kun skrive kilden én gang i litteraturlisten – også selvom du henviser til den flere gange i teksten.

Din litteraturliste placeres sidst i opgaven, typisk på siden efter konklusionen, og opstilles i alfabetisk orden efter forfatterefternavn.

Der er forskel på, hvordan bøger, artikler og hjemmesider skrives i litteraturlisten:

FAQ

Når du skriver referencer kan du hurtigt støde på tvivlstilfælde, derfor har vi samlet de hyppigste spørgsmål i denne faq:

Hvad nu hvis...

Billeder og illustrationer

Hovedpointer

  • Du skal altid referere til billeder
  • Billeder og figurer skal have deres egen billedliste
  • Billeder er også beskyttet af ophavsret

Det er vigtigt, at du overholder reglerne for copyright og ophavsret, når du benytter andres illustrationer og billeder. Det er langt fra alle billeder du frit må bruge i en opgave, og mange billeder er beskyttet af ophavsret - selvom de ligger frit tilgængeligt online.

Heldigvis har EK en licensaftale med VISDA (Visuelle Rettigheder Danmark), som giver både undervisere og studerende mulighed for at bruge billeder i undervisning og opgaver, uden at skulle bekymre sig om at indhente tilladelser hver gang. Vær opmærksom på, at aftalen kun dækker intern brug af billeder og at enkelte kunstnere er undtaget for aftalen – se listen her!

Bruger du billeder på eksempelvis hjemmeside eller plakater, der kan tilgås udenfor EK, dækker licensen ikke og du er underlagt gældende regler om ophavsret.

Brug billeder med åben licens!

Brug kun billeder der er udgivet under en fri licens, hvis du anvender dem i produkter, der kan ses udenfor institutionens digitale og fysiske mure - hjemmesider, plakater, pr-materiale og lignende.

Husk, at ligegyldigt, hvor du finder billederne, så dobbelttjek altid, at de nu også må bruges uden at indhente tilladelse fra ophavskvinden/manden.

Billeder og illustrationer, der ikke er dine egne, skal du altid referere til, MEN de skal skrives efter litteraturlisten i egen billedliste. Når du i teksten vil henvise til et billede, skal du derfor angive et billednummer, og evt. skrive en billedtekst. Via nummeret kan læseren finde den fulde henvisning og information om ophavspersonen i billedlisten.

Eksempel ved brug af billede i tekst:

Billede 1. Tivolis hovedindgang i København i 1800-tallet.

I billedlisten skriver du den fulde henvisning:

Billede 1. (Københavns Museum, Christian Rasmus Neuhaus, 1862 – 1894). Fotografi af Tivolis hovedindgang i København.

Referencer ved brug af AI

Hovedpointer

  • Brug ikke AI som kilde til f.eks. viden, teori og modeller
  • Vær transparent omkring din brug af AI

Vil du bruge generativ kunstig intelligens, som f.eks. ChatGPT, Google Gemini eller Microsoft CoPilot, til at løse en studieopgave, skal du altid først sikre dig, at det er tilladt til den pågældende opgave. Spørg dine undervisere og vejledere. De kan fortælle dig om brugen af AI er tilladt i løsningen af din opgave. Det kan variere afhængig af uddannelse eller opgavetypen. Tjek også din studieordning, som indeholder specifikke retningslinjer om brugen af hjælpemidler i din opgaveløsning.

Når du skal finde kilder til din opgave, er det et krav at henvise til en forfatter, teori eller model, fremfor en kunstig intelligens. Her er det nemlig ikke nok bare at bruge svar fra en AI som kilde.

Du skal f.eks. bruge kilder som lærebøger, fagbøger og videnskabelig litteratur når du beskriver og anvender bestemte teorier og modeller, eller når du anvender faglige og videnskabelige påstande i dine analyser og diskussioner. Det er nemlig helt centralt, at læseren gennem henvisninger kan spore viden tilbage til den oprindelige kilde. For at undgå plagiering er det derfor vigtigt, at du i din opgave angiver kilder korrekt.

Når du løser en opgave, bør du altid være transparent om din metode og proces. Det gælder selvfølgelig også ved brug af generativ kunstig intelligens, hvor du skal være transparent omkring, hvornår og hvordan teknologien er brugt. Du kan se længere nede på siden, hvordan du konkret kan skrive det ind i din opgave.

Undgå snyd!

Hvis du afleverer indhold genereret af en generativ kunstig intelligens og fremstiller det som dit eget, opfattes det som snyd.

Derfor skal du henvise når du f.eks:

  • Gengiver (citerer) eller omskriver (parafraserer) AI genereret indhold
  • Bruger generativ kunstig intelligens som værktøj til at analysere, syntetisere, transskribere, skrive kode eller lignende.
  • Gengiver billeder, du har genereret med generativ kunstig intelligens

Værktøjer baseret på generativ kunstig intelligens adskiller sig fundamentalt fra traditionelle kilder ved at være generative; der bliver genereret nye svar for hver prompt og samme prompt kan give forskellige resultater.

Du kan overveje at inkludere prompts og svar som bilag eller at linke til samtalen i din kildehenvisning, hvis du har brugt AI som en del af din opgaveløsning. Det kan f.eks. være, hvis du har anvendt AI til at analysere data eller skabe indhold.

Husk det er dit ansvar at tjekke kravene til den specifikke opgave i studieordningen, i opgavebeskrivelsen og hos din vejleder, da der kan være særlige krav til dokumentationen.

Sådan henviser du

Der findes mange måder at lave henvisninger og på EK er der ikke en vedtaget referencestandard. Forskellige uddannelser kan benytte forskellige standarder, så tjek altid, om der er særlige krav på netop dit studie. Vigtigst er, at du er konsekvent, og bruger samme referencestandard igennem hele din opgave.

Se følgende eksempler på hvordan du kan referere og citere f.eks. ChatGPT, hvis du bruger Harvard som referencestandard:

I teksten:

  • Jeg har anvendt ChatGPT-4 (OpenAI, 2024) til udvikling af spørgeguide og i den efterfølgende analyse af empiri (se bilag 1 for udskrift af prompts og outputs)
  • Jeg har brugt ChatGPT til at… (OpenAI, 2024)

Den fulde reference placeres i litteraturlisten og skal indeholde:

Forfatter/virksomhed. År. Navn på AI-model (version). Lokaliseringsdato*. URL*

* medtages hvis relevant

I litteraturlisten vil det se sådan ud:

OpenAI. 2024. ChatGPT (version 4). Lokaliseret 20/2/2024. https://chat.openai.com/share/f45a1e23-2217-4443-a244-d55ab26ae940 

Her skal du justere dato, årstal, URL og version så det passer til det du har anvendt.

Sådan henviser du til AI genererede billeder

Bruger du billeder, der er lavet med generativ kunstig intelligens, skal det af illustrationsteksten fremgå at billedet er AI genereret.

AI genereret billede med natur, solceller og vindmøller

Billede 1: Billedet er AI-genereret

OBS: når du bruger billede, lyd eller video lavet med en kunstig intelligens, skal du være opmærksom på licensbetingelserne for brug på platformen. De er ikke ens for alle og har betydning for, hvordan du må bruge billedet. Det kan f.eks. være, om du har tilladelse til at bruge det kommercielt på websider, grafisk materiale og lignende. 

Er du i tvivl om en henvisning er nødvendig, så henvis hellere en gang for meget, end en for lidt.

Læs mere om reglerne for brug af AI på EK i Eksamensreglerne

Værktøjer

Hovedpointer

  • Udnyt Words indbyggede funktion til at holde styr på dine henvisninger
  • Undgå inkonsistens og dumme tastefejl - lad et program angive kilderne for dig!

Der findes værktøjer, som hjælper dig med at angive dine kilder rigtigt i din opgave. Ved at bruge værktøjer til at håndtere dine kildehenvisninger sikrer du, at dine kildeangivelser er entydige og konsistente samtidig med, at din litteraturliste nærmest laver sig selv med et enkelt klik.

Du kan vælge enten at benytte Word's indbyggede funktion eller bruge et selvstændigt program til at holde styr på dine kildehenvisninger. Begge løsninger hjælper dig med at holde styr på og opsætte dine henvisninger. Der er fordele og ulemper ved begge, så vælg den, der passer bedst til dine behov.

Words referencefunktion

Videoguide til words indbyggede referencefunktion

Microsoft Word har en indbygget funktion, der kan hjælpe dig med at lave henvisninger og automatisk generere en litteraturliste. Se videoguiden her for at komme godt i gang med at bruge Words indbyggede funktionalitet.

Dedikerede programmer

Du kan også bruge et selvstændigt program til at holde styr på dine henvisninger. Med et program til kildehenvisninger kan du benytte et hvilket som helst tekstbehandlingsprogram, du kan dele dine henvisninger med din gruppe, nemt indsætte kilder i din opgave og lave din litteraturliste.

Der findes mange forskellige programmer til at holde styr på kilder, eksempelvis Zotero og Mendeley.