Gå direkte til indhold

Adgang til EK

Som studerende på EK skal du på nogle campusområder benytte dit studiekort til at komme ind i bygningerne. Andre steder skal du bruge en app, hvis du ønsker adgang uden for normal åbningstid.

Du kan se de aktuelle åbningstider for dit campus under Åbningstider i Studiehåndbogen. Du skal henvende dig til Studieadministrationen, hvis du har behov for adgang til en anden adresse, eller der er fejl på dit studiekort. Har du adgang til dit campusområde udenfor åbningstid via JustInn Mobile app, og du har problemer med adgangen, skal du kontakte Service og Ejendomme på se@ek.dk.

Adgang til tidligere KEA-lokationer

På tidligere KEA-lokationer skal du bruge det studiekort, du får udleveret ved uddannelsens start, til at komme ind og rundt i bygningerne. 

Studiekortet kan bruges i åbningstiden. Her i Studiehåndbogen kan du altid finde opdaterede åbningstider.

Adgang til tidligere Cphbusiness-lokationer

På tidligere Cphbusiness-lokationer skal du bruge din JustIn Mobile app for at komme ind på skolen uden for åbningstiden.

Sådan får du adgang til JustInn Mobile app:

  1. Send en mail fra din EK-mail til se@ek.dk.
  2. I mailen skal du oplyse:
    • Hvor du går i skole
    • Dit telefonnummer

Adgangen giver dig mulighed for at studere eller lave gruppearbejde uden for den normale åbningstid. Her i Studiehåndbogen kan du altid finde opdaterede åbningstider.

Adgang på Campus Hillerød

Som studerende på Bygningskonstruktør i Hillerød har du adgang til EK's del af campusområdet med dit studiekort.

Hvis du prøver at komme ind i bygningen ved ikke at bruge din adgangsbrik, vil du sætte alarmen i gang. Ved igangsættelse af alarm vil en vagt komme og rundere bygning og se, at alt er, som det skal være.

Har du problemer med dit studiekort, skal du kontakte Studieadministrationen på reception@ek.dk. Har du mistet dit studiekort, kan du selv bestille et nyt på mit.ek.dk/studiekort ved at uploade et nyt billede. Du skal også skrive til servicedesk@ek.dk, hvis du mister dit studiekort, så vi kan spærre det gamle.