Sprog og argumentation

Når du skriver en studieopgave, skal sproget være seriøst og fagligt samtidig med, at du selvfølgeligt også sørger for, at indholdet er klart formuleret for læseren.

Indhold på siden

Den røde tråd
Akademisk sprogbrug
Retstavning og komma
Argumentationsteknik

Den røde tråd

Din opgave skal ses som en helhed, hvor der er en logisk sammenhæng mellem de forskellige afsnit og kapitler i opgaven. Eller sagt på en anden måde: Der skal være en "rød tråd".

For at skabe en rød tråd, er der flere ting du kan gøre. Først og fremmest handler det om, at du har et målrettet fokus i din opgave, og at afsnittene naturligt følger hinanden. Du må således aldrig efterlade din læser i tvivl om, hvorfor han/hun skal læse et specifikt afsnit, og hvordan afsnittet skal bidrage til at besvare problemformuleringen. Afsnittene skal hænge sammen og rækkefølgen skal være logisk for læseren.

En god måde at gøre det på, er at anvende såkaldt metatekst. Metatekst er groft sagt tekst om teksten. Altså tekst, der beskriver, hvad teksten handler om, og hvad den skal bruges til.

Metatekst ligger ofte i starten og i slutningen af et afsnit. I starten af afsnittet bruges metatekst til at sætte rammen for afsnittet, altså hvad skal afsnittet bruges til, og hvad kan læseren forvente at møde af indhold. I slutningen af afsnittet bruges metatekst ofte til at binde afsnittet sammen med resten af opgaven eller fortælle om de næste skridt.

For at se denne video skal du

Metatekst i starten af afsnittet

Eksempel 1: I det følgende afsnit vil jeg kort redegøre for de overordnede begreber inden for oplevelsesøkonomi.

Eksempel 2: For at svare på anden del af min problemformulering vil jeg, i dette afsnit, først beskrive, hvad der forstås ved begrebet outsourcing, og derefter kort beskrive hvordan udviklingen har været i Danmark de seneste 10 år.

Metatekst i slutningen af afsnittet

Eksempel: Efter at have redegjort for den tekniske konstruktion af grønne tage, vil jeg i de næste afsnit se på, hvordan vedligeholdelsen af tagene skal foregå.

Metatekst laver du således både for at skabe sammenhæng, og for at hjælpe din læser på vej. Tænk over, at du skriver til en læser, der ikke er lige så godt inde i opgaven som du er. Giv ham/hende en guidet og overskuelig læseoplevelse.

Tilbage til indholdsfortegnelse

Akademisk sprogbrug

Når du skriver en studieopgave, skal sproget skal være sagligt og konkret, og du skal selvfølgelig demonstrere, at du kan anvende dit fags begreber.

Gode og dårlige ord

Nogle ord er gode til netop at demonstrere en faglig tilgang:

Analysere, Argumentere, Begrunde, Nuancere, Undersøge, Definere, Diskutere, Vurdere, Udvælge.

Til gengæld skal du holde dig væk fra ord, som er følelsesladede og subjektive (personlige):

Agitere, Anmelde, Formode, Føle, Tro, Underholde, Postulere, Opleve, Bekende.

Passiv og aktiv formulering

Nogle studerende har en uheldig tendens til at skrive i passiv (hvor afsender er skjult) og snørklet – i den tro, at det lyder mere fagligt og professionelt. Det skaber dog ofte forvirring for læseren, da det her kan være svært at følge opgavens argumentation og formål.

Prøv for eksempel at se denne passive sætning:

Maskinens produktivitet undersøges og resultaterne videregives.

Her ved man ikke, hvem der undersøger maskinens produktivitet, og hvem der modtager resultaterne.

Prøv her i stedet at gøre sproget mere aktivt og konkret:

Operatøren undersøger maskinens produktivitet og videregiver resultaterne til producenten.

Nu er det åbenlyst, hvem der undersøger maskinens produktivitet, og hvem der modtager resultaterne.

Hold opgaven fagligt funderet

Udover at opgaven skal være faglig og konkret - så er det vigtigt, at den ikke fremstår personlig og har en personlig tone. Men betyder det så, at du ikke må skrive “jeg” i en studieopgave? Ikke nødvendigvis.

Du må gerne skrive “jeg”, hvis det er dig som opgaveskriver, der tager stilling til opgavens problemstilling. Du kan f.eks. sagtens bruge “jeg” i forbindelse med de valg du har truffet i din opgave, måden du vælger at strukturere din opgave på, eller når du diskuterer dine resultater:

Eks.: “Jeg har valgt at bruge spørgeskemaer for bedre at kunne afdække min målgruppes præferencer”

Eks.: “For at svare på min problemformulering, vil jeg først redegøre for de vigtigste begreber indenfor social media marketing og derefter (…)”

Det er dog vigtigt, at du ikke bruger “jeg” til at mene, tænke eller synes noget uden, at det er fagligt funderet:

Eks.: “Jeg synes, at teenagere i dag bruger de sociale medier alt for meget”

Eks.: “For mig at se, er det underligt, at teenagere bruger de sociale medier så meget”

Husk, at hvis du er i tvivl, så er det altid en god ide at spørge din underviser, hvad hun/han foretrækker.

Tilbage til indholdsfortegnelse

Retstavning og komma

Det er selvfølgelig vigtigt, at sproget i din opgave er klart, tydeligt og uden for mange stavefejl og mystiske formuleringer.

En opgave med masser af sproglige fejl kan hurtigt virke useriøs, og i værste fald kan det være meningsforstyrrende. Husk, at selv den bedste pointe kan gå tabt, hvis sproget ikke er i orden, og i sidste ende kan et dårligt sprog påvirke den samlede bedømmelse.

Tag derfor stavning, grammatik og kommatering seriøst, og brug tid på at læse opgaven grundigt igennem eller få en ven/familiemedlem til at hjælpe dig inden du afleverer.

Hvis du vil være på forkant med sproget, så brug fem minutter på at sætte dig ind i de mest klassiske fejl i det danske sprog, så er du allerede rigtig godt hjulpet.

Du kan blive klogere på de mest klassiske fejl i videoen eller listen nedenfor.

For at se denne video skal du

Nutids-r

Lægge vs. ligge

Sammensatte ord

Hvornår skal et ord være sammensat?

På dansk elsker vi at sætte ord sammen, så hvis du er i tvivl, er chancen for, at de skal være sammensatte størst. Problemet er, at man på engelsk ofte skriver sammensatte ord adskilt, og det har skabt forvirring i det danske sprog. Et godt tip er at sige ordet højt, og høre, hvor trykket ligger.
Hvis ordet fungerer bedst med tryk på første ord, så skal det være sammensat:

Eks: kaffekande, julehit, systemanalytiker

Der kan selvfølgelig også være direkte betydningsforskelle. Eks. en tysk lærer eller en tysklærer - her afhænger det selvfølgelig helt af, hvad du vil sige/skrive.

Stort eller lille i

Når “I” står som et personlig stedord, så skal det altid skrives med stort. Det vil sige, at når “I” står i stedet for nogen, skal det skrives med stort.

Eks: Vil I hjælpe os med opgaven? Nu kommer underviseren, så må I hellere koncentrere jer.

Modsat skal ”i” skrives med lille, hvis det står som et forholdsord.

Eks: Biblioteket holder lukket i hele juleferien

Kommatering

Mange studerende sætter komma sådan lidt tilfældigt - alt afhængigt af, hvad der nu ser bedst ud, og føles rigtigt. Der er dog nogle få enkle regler, der kan hjælpe dig langt på vej. Der kan være undtagelser til reglerne, men som udgangspunkt virker de som en fin rettesnor.

Komma foran at

Sæt altid komma foran "at", hvis der ikke kommer et udsagnsord (spise, tale, finde m.m.) efter.

Eks. Det er vigtigt, at man taler med hinanden (komma)
Eks. Flere af de studerende elskede at tale med hinanden (ikke komma)

Komma foran der/som

I de fleste tilfælde skal du sætte komma foran "der" og "som", hvis de kan erstatte hinanden.

Eks: Der går underviseren, der aldrig siger hej

Dog skal du ikke sætte komma, hvis ledsætningen indledes med et hv-ord. Så vinder “hv-ord” kommaretten.

Eks: Jeg ved ikke, hvem der kommer

Komma foran hv-ord

Som hovedregel skal der komma foran hv-ord.

Eks: Han spurgte, hvad vi lavede i fredagsbaren
Eks: Jeg ved ikke, hvorfor du er så sur

Komma foran men

Sæt altid komma foran men.

Eks: Jeg vil gerne med til studiefesten, men jeg har ikke råd
Eks: Når jeg kommer hjem, vil jeg slappe af, men ikke sove

Parantetisk ledsætning

Sæt altid komma omkring parentetiske ledsætninger. Det betyder, at hvis der er tale om ekstra information i sætningen, der kan fjernes uden at resten af sætningen mister sin betydning, så skal der sættes komma omkring.

Eks: Den kvindelige studerende, der lige havde fået fri, vandt prisen for bedste opgave

Tilbage til indholdsfortegnelse

Argumentations- teknik

Når du skriver opgaver på studiet, er det selvfølgeligt vigtigt, at du har styr på, hvordan du argumenterer fagligt. Hvis ikke du sætter dig godt ind i, hvordan du fremfører dine synspunkter, kan du i værste tilfælde komme til at fylde din opgave med udokumenterede påstande, hvilket er et absolut no-go! Du skal for alt i verden altid kunne gøre rede for de påstande du fremfører i din opgave - med andre ord du skal have styr på, hvordan du argumenterer!

Hvis du gerne vil have bedre styr på din argumentation i dine studieopgaver, så er det en god ide at kigge på Toulmins model. Den kan se en smule indviklet ud, men den er faktisk ret lige til.

Herunder kan du finde en kort indføring i modellen samt en mere udvidet form:

Grundmodel for argumentationsteknik

Ifølge Toulmin, kan du nedbryde dit argument i tre overordnede dele: påstand, belæg og hjemmel

Belæg: det du begrunder din påstand med

Påstand: det du vil overbevise din modtager om

Hjemmel: sammenhængen mellem påstand og belæg

Disse tre dele skal altså altid være til stede for, at man kan tale om et argument. Hvis du f.eks. prøver at overbevise din modtager om et synspunkt (påstand) uden, at du begrunder hvorfor (belæg) holder det jo ikke. Det er i hvert fald svært at overtale folk, om et synspunkt, hvis ikke du giver en god begrundelse.

Påstand uden belæg (også kaldet postulat):

Elbiler er bedre for miljøet end benzinbiler!

Påstand med belæg:

Elbiler er bedre for miljøet end benzinbiler – fordi de udleder mindre CO2

Den sidste del i Toulmins argumentationsmodel – altså det der kaldes hjemlen - handler om den sammenhæng, der er mellem påstanden og belægget. Altså den fælles forståelse som både afsender og modtager deler, der gør at argumentet accepteres. I tilfælde med el-bilen vil hjemlen således være noget i denne stil: Jo mindre CO2, der bliver udledt, desto bedre for miljøet.

Bemærk, at hvis et argument virkelig skal nytte noget, så skal både afsender og modtager dele samme forståelse af hjemlen. I el-bil eksempel vil de fleste (efterhånden) nok være enige i, at mindre CO2 i atmosfæren vil være hensigtsmæssigt, men hvis man alligevel skulle støde på folk, som ikke deler den antagelse – vil argumentet følgeligt blive modtaget mindre godt.
Det er derfor altid vigtigt at sætte sig ind hvem din modtager er, når du skal argumentere.
Når du skriver på studiet, så skriver du ind i et fagfællesskab, og derfor skal du selvfølgelig sætte dig ind i de forståelser, der gælder her (metoder, begreber m.m.)

Som regel vil hjemlen ligge implicit i argumentet, som vi så det i det ovenstående eksempel med elbilerne, men i studieopgaver, kan det ofte være en god ide at eksplicitere hjemlen (hvorfor):

”Vi skal mindske vores udledning af CO2, da det ellers kan have store konsekvenser for miljøet. Elbiler er derfor langt bedre end benzinbiler for miljøet, fordi de netop udleder mindre CO2”

Selvom du har alle grundelementerne med i dine argumenter, er det også vigtigt, at du argumenterer på god og saglig vis. Derfor skal din argumentation selvfølgelig være indenfor de rammer som dit fag påskriver. Dvs. at din argumentation selvfølgelig er rationel, professionel og fagligt funderet – og ikke personlig, subjektiv og følelsespræget.

Udvidet model for argumentationsteknik

Argumenter fås i flere størrelser og kompleksitetsniveauer. Ifølge Toulmin kan du gøre dit argument stærkere eller mere nuanceret ved at tilføje en række elementer. Nemlig: rygdækning, styrkemarkør og gendrivelse.

Gendrivelse: I studieopgaver er det afgørende, at du er opmærksom på de steder, hvor man kan stille spørgsmålstegn til din argumentation. Det gør du netop ved at anvende gendrivelse. Du skal belyse under, hvilke omstændigheder dine argumentation ikke holder vand, og hvorfor du alligevel vælger den løsning eller vej i opgaven. På den måde skaber du gennemsigtighed og nuancer i opgaven, og viser at du kan tage kritisk stilling også til dig selv og dine faglige valg i opgaven.

Rygdækning: Du skal også huske at have valid rygdækning til din argumentation og hjemmel. Du skal så at sige være sikker på at din hjemmel er tilstrækkelig underbygget. Det kan du gøre ved at inddrage relevant rygdækning. Det kan være teorier, faglige metoder eller undersøgelser.

Styrkemarkør: Det er også væsentligt at du overvejer din styrkemarkør. Er dit argument eksempelvis ‘helt sikkert’ eller bare ‘sandsynligt’? En faglig argumentation vil ofte vurdere forskellige beviser imod hinanden, så det er i de fleste fag ikke en svaghed i en argumentation, at du ikke stålsat holder fast i ét argument. Tværtimod kan det netop som med gendrivelser være vigtigt at understrege, at der kan være både fordele og ulemper ved de løsninger du har valgt.

Overvej derfor altid, om du har tilstrækkelig gendrivelse og rygdækning i din argumentation, og om du har valgt den rette styrkemarkør til din argumentation i studieøjemed.

Eksempel: Elbiler er formentlig bedre for miljøet end benzinbiler, da de udleder mindre CO2. Dog kræver det, at forbrugerne, når de først har investeret i en elbil, holder fast i den længe og ikke lade den udskifte efter blot få år. Da selve produktionen af elbiler ”koster” mere CO2 end traditionelle benzinbiler, så skal de altså køre end del år på vejene, før man kan tale om, at de er mere miljøvenlige end benzinbiler (Albright, 2020).

Tilbage til indholdsfortegnelse