Opgaveskrivning
Kender du det? Du har arbejdet to uger med en større skriftlig opgave, og computerskærmen er stadig larmende tom. Bare rolig, du er ikke den eneste!
Opgaveskrivning har til alle tider givet selv de flittigste studerende sved på panden.
På de næste sider kan du finde information om de dele af opgaveskrivning, der både kan give frustrationer, men som også er vigtige at blive kloge på, når du skal i gang med en større skriftlig opgave.
Udgangspunktet er den problemorienterede opgaveskrivning. Altså opgaver, hvor du skal løse noget, undersøge noget og bruge den viden du har lært på dit studie.
God fornøjelse!
Genrekrav
Hovedpointer
- Fokus og formål skal være helt tydeligt
- Argumentationen skal bygge på faglig viden
- Opgaven skal være systematisk og gennemskuelig
- Demonstrer kendskab til "state of the art" faglig viden
- Sproget er korrekt og formalia er opfyldt
Når du skal i gang med at skrive en større studieopgave, så er det vigtigt, at du er opmærksom på de genrekrav, der er til en opgave på en videregående uddannelse: Hvad er idealet, og hvordan skal indholdet helst præsenteres?
Det er afgørende, at alle pointer og argumenter i opgaven er underbyggede ud fra faglig teori og metode. Du skriver nemlig som en fagperson, og dine påstande skal derfor være fagligt underbyggede.
Din opgave skal desuden være transparent og gennemsigtig, og din læser må aldrig være i tvivl om, hvor du vil hen med din opgave. Altså, hvad er det præcis du vil undersøge, hvorfor er det vigtigt, og hvordan vil du gøre det.
Det er ligeledes væsentligt, at du arbejder systematisk og metodisk, således at alt, hvad du skriver og gør i opgaven kan efterprøves og følges af læseren. Ligesom du skal demonstrere kendskab til den nyeste viden inden for dit fagområde og anvende denne viden i din opgave.
Sproget skal være korrekt, præcist og fagligt, og grammatik/retstavning skal være i orden. Endelig skal alle formalia være opfylde ift. sidetal, opsætning, m.m.
Se genrekravene som en rettesnor, der kan hjælpe dig med at få greb om, hvordan du sprogligt og metodisk går til en opgave. Det handler om at være tydelig i dit sprog, anvende den nyeste viden, og have et klart formål med din opgave.
Find dit emne
Hovedpointer
- Søg inspiration i f.eks. google, netværk, bøger og artikler
- Find ud af hvad præcist det er indenfor emnet du interesserer dig for
- Brug metoder som f.eks. mindmap eller hurtigskrivning til at komme i gang
Når du skal i gang med et større projekt og skrive en selvstændig opgave, så er det selvfølgelig vigtigt, at du vælger et fagligt emne, der interesserer dig. Du skal være motiveret for at skrive opgaven, og være spændt på at dykke ned i emnet.
Hvis du har svært ved at finde et oplagt emne, så kan det være en god idé at søge inspiration i alt fra fagbøger, faglige artikler, aviser, websider, din studiegruppe/netværk, studieopgaver m.m. Der kan du ofte få gode ideer til spændende emner og nye tendenser indenfor dit fag.
Herefter skal du prøve at spore dig ind på emnet. Start med at lave nogle hurtige og brede søgninger på emnet. I starten af processen er det helt ok at bruge Google – evt. suppleret med bibliotekskataloget og gerne nogle faglige tidsskrifter. Find ud af, hvad der sker indenfor emnet. Hvad kunne være interessant at kigge nærmere på? Hvor er der noget på spil? Hvilke trends rør sig? Og hvilken vinkel/afgrænsning kan du lægge på dit emne?
Det er vigtigt at understrege, at processen med at gå fra emne til problemformulering er ens uanset, hvilken faglighed du skriver indenfor. Det er indholdet – altså hvad du putter i emnet/problemformuleringen, der ændrer sig.
Værktøjer og modeller
Der findes en række metoder, der både kan hjælpe dig med at vælge et emne, og få konkretiseret emnet, så du kommer tættere på en problemformulering. Det er en smagssag, hvad der virker, men det kan være en god idé at prøve sig lidt frem, og vælge den metode, der virker bedst for dig.
Problemformulering
Hovedpointer
- Problemformuleringen skal løses ud fra fagets teorier og metoder
- Konklusionen svarer på problemformuleringen - intet andet
- Problemformuleringen skal tage udgangspunkt i et konkret fagligt problem
- Problemformuleringen er afgrænset og skåret til (dybde frem for bredde)
- Problemformuleringen skal lægge op til tre niveauer: Redegørende, analyserende og vurderende
- Spørg altid din underviser til råds om problemformuleringen
Hvordan skriver jeg en god problemformulering?
En god problemformulering hjælper dig ikke blot med at opfylde fagets krav, den hjælper dig også med at strukturere din opgave. I problemformuleringen stiller du nemlig dét eller de spørgsmål, som du vil svare på i konklusionen og strukturere din opgave efter. Det er altså afgørende, at der er en direkte sammenhæng mellem problemformuleringen, opgavens opbygning og konklusionen.
Man kan med andre ord sige, at din problemformulering bestemmer alt, hvad du skriver i din opgave, den guider din skriveproces, og hjælper dig med at holde den røde tråd igennem hele din opgave.
Din problemformulering skal altid tage udgangspunkt i et konkret fagligt problem, og den skal kunne løses ud fra dit fags teorier og metoder. Problemformuleringen skal helst være afgrænset, og gå i dybden med et bestemt emne, fremfor at afdække et alt for stort (uoverskueligt) område.
Når du skriver problemformuleringen, er det en god idé, at du rent sprogligt medtænker de faglige niveauer, der skal være tilstede i en studieopgave.
Nemlig et redegørende, analyserende og vurderende niveau. Det kan du rent sprogligt gøre ved at bruge hv-ord som: hvad (redegørende niveau), hvorfor (analyserende niveau) og hvordan (vurderende niveau) i din problemformulering. Det kan f.eks. se sådan her ud:
Tips til brug af AI
Her er lidt inspiration til prompts, du kan bruge i forbindelse med opgaveskrivning.
Taksonomiske niveauer
Hovedpointer
- Ikke alle opgaver kræver et vurderende/ diskuterende niveau
- Der er ikke vandtætte skotter mellem de tre niveauer
Når du som studerende skal lave en problemorienteret opgave. Altså en opgave, hvor du skal komme med en løsning på en problemstilling, så kan det være en hjælp at tænke over de niveauer, der altid skal være i en studieopgave.
Nemlig et redegørende, et analyserende og et vurderende niveau.
Hvornår skal du bruge niveauerne?
Overordnet set vil du anvende et redegørende niveau i teori og metodeafsnittene, et analyserende niveau i analysen, og et vurderende niveau i diskussionen.
Men det er vigtigt at understrege, at der ikke er vandtætte skotter ml. de tre niveauer, og man kan godt forestille sig, at man eksempelvis i samme opgaveafsnit både redegør og analyserer.
Det essentielle er, at alle niveauer på et eller andet tidspunkt er repræsenteret i en problemorienteret opgave – således, at du demonstrerer, at du både kan redegøre for dit fags teorier, analysere forskellige problemstillinger og vurdere, hvilken løsning, der er mest egnet til at besvare din problemstilling.
Disposition og struktur
Hovedpointer
- Lav altid en disposition, når du skal i gang med en større opgave
- Tænk på dispositionen som en ingrediensliste over de ting, der skal med i din opgave
- En god disposition understøtter gruppearbejdet
- Sørg for en klar og tydelig struktur
- Find info om struktur og formalia i din studieordning
Der kan være mange måder at skrive opgaver på. Nogle planlægger alt ned i mindste detalje, mens andre sidder febrilsk natten før afleveringsfristen og taster løs. Hvad der virker for dig ved du bedst selv, men det kan aldrig skade at tænke over, hvordan du bedst planlægger din skriveproces.
En måde at få overblik på, kan være ved at lave en disposition. En god og velovervejet disposition kan forhindre mange frustrationer i din skriveproces. Helt konkret handler det om at skrive de elementer ned som du, allerede fra start, ved opgaven skal indeholde.
Det er en god ide at lave din problemformulering før du laver dispositionen, da den kan hjælpe dig med at overskue, hvilke afsnit og kapitler du skal have med i din opgave. Altså, hvad har du brug for at vide for at besvare dit spørgsmål og i hvilken rækkefølge.
Prøv at danne dig et overblik over de kapitler/afsnit, du på forhånd ved skal være i opgaven, og hvilken teori og metode afsnittene skal bygge på. Se dispositionen lidt ligesom en indholdsfortegnelse eller ingrediensliste, hvor du langsomt bygger underemner på. Alternativt kan du bruge et mindmap til at visualisere projektet og de enkelte afsnit.
Selvom du ikke vælger at følge dispositionen slavisk undervejs, kan selve arbejdet med at lave en disposition være ganske produktivt og fremmende for skriveprocessen. Det gælder særligt, hvis du skriver sammen med andre i en gruppe.
Opgavestruktur
Hvordan skal jeg strukturere min opgave!? Hvilke afsnit skal komme hvornår og i hvilken rækkefølge? Og, hvad skal de enkelte afsnit indeholde? Opgavens struktur har gennem tiden givet studerende mange kvaler, og der kan da også være store forskelle fagene imellem.
Derfor er det en god idé at spørge din underviser til råds eller at søge yderligere information i din studieordning. Her kan du nemlig finde information omkring opgavens opbygning - hvilke afsnit, der skal være med i opgaven, samt hvilke formalia opgaven skal leve op til.
Et eksempel på en klassisk opgavestruktur kan være (husk, der er forskelle fagene imellem):
- Forside med titel
- Indholdsfortegnelse
- Indledning / problemformulering
- Teori og metode, redegørelse
- Analyse af problemstillingen med de beskrevne teorier og metoder
- Diskussion
- Konklusion
- Litteraturliste
- Bilag
Kritisk refleksion
Hovedpointer
- Er der andre måder at løse problemet på, end den du har præsenteret?
- Redegør for fordele og ulemper ved dit metodevalg
- Forklar dine til- og fravalg
- Kan man fortolke dine resultater på en anden måde?
Når du skriver studieopgave, er det vigtigt, at du løbende reflekterer kritisk over de valg du træffer i din opgave. Det gælder de argumenter du fremfører (som nævnt i afsnittet omkring argumentationsteknik), dine teoretiske og metodiske overvejelser, og selvfølgelig din endelige konklusion. Den kritiske refleksion har til formål at vise din læser, at du kan identificere fordele og ulemper ved komplekse problemstillinger og veje dem op mod hinanden.
Lidt forsimplet sagt handler det om, at du tænker over, om der er andre måde gøre tingene på end dem du har valgt. Du skal således forholde dig kritisk til din egen opgave/undersøgelse, og være kritisk i forhold til de valg du selv træffer undervejs, og hvordan de påvirker dine resultater.
Skriveblokade
Hovedpointer
- Det er helt almindeligt at opleve skriveblokering
- Start med at finde ud af hvorfor, du oplever skriveblokering
- Brug nogle forskellige strategier til at komme igang med opgaveskrivningen
Det er helt almindeligt at opleve perioder med skriveblokering, når du skal i gang med en større studieopgave. Og heldigvis er der råd for, hvordan du kommer godt videre:
- Start med at finde ud af hvorfor du har problemer med at komme i gang:
- Ved du ikke, hvad du skal skrive?
- Har du mistet overblik?
- Har du svært ved at formulere dig godt? Er du måske for kritisk?
- Er du træt/energiforladt?
- Afhængig af årsag, kan du overveje følgende strategier:
- Bruge hurtigskrivningsmetoden, og lade tankerne flyde uden selvkontrol.
- Lav et mindmap, og få bedre overblik, og prøv derefter at lave en plan for din videre skrivning.
- Tal højt; det kan faktisk hjælpe at formulere noget mundtligt før man skriver det ned. Og husk det skal ikke være perfekt. Du kan altid rette til senere.
- Tag en velfortjent pause - gå en tur, se en film eller lignede. Og husk det hele skal nok gå!