Interview og survey

Kvantitative metoder giver kvantificerbar data. Altså data, der er opgjort i enheder som kan tælles, måles eller vejes og behandles statistisk. Også kaldet “hård data”. 

Metoderne kaldes deskriptive – eller beskrivende – da de er gode til at beskrive et problems omfang eller udbredelse og du kan nå mere generelle konklusioner – om eksempelvis en befolkningsgruppe – med kvantitative metoder, da dit datagrundlag typisk vil inkludere langt flere datasubjekter end de kvalitative metoder.

Af samme grund er repræsentativitet helt centralt for kvantitative metoder, da du i sidste instans ønsker at kunne generalisere og sige noget om en større gruppe end den undersøgte. Den undersøgte gruppe, må derfor være repræsentativ for den totale population.

Kvalitative metoder dækker over alle andre metoder, hvor data ikke kan opgøres i enheder der kan tælles. Også kaldet “blød data”. 

I kvalitative metoder kendes svarkategorierne ikke på forhånd, så de er mere åbne – eller eksplorative – i deres natur. Det giver mere rum for udforskning af problemer, da eksempelvis en samtale kan ændre sig undervejs og åbne op for problemer på en markant anderledes måde end et spørgeskema kan.

Målet er ikke at kunne sige noget generelt om en befolkningsgruppe og opnå repræsentativitet - men derimod at undersøge det nære og subjektive.

Men hvordan vælger du så, om du vil bruge kvantitativ, kvalitativ, eller måske blandet dataindsamling til din opgave?

Formålet med dataindsamlingen er, at den skal hjælpe dig med at besvare din problemformulering. Problemformuleringen er altså afgørende for dit metodevalg.

Hvis opgavens formål for eksempel er, at undersøge hvor ofte din målgruppe laver vegetarisk aftensmad, vil en kvantitativ undersøgelse måske være bedst egnet, da du kan gøre din indsamling generaliserbar. 

Men er dit formål derimod at undersøge, hvad der afholder folk fra at lave vegetarisk mad, vil en kvalitativ metode måske være at foretrække, fordi du ikke på forhånd kender bevæggrunde og værdier, så en eksplorativ tilgang kan bidrage til at udfolde problemfeltet.

Det er ikke et enten-eller: de to metodetyper supplerer hinanden, da de belyser noget forskelligt.

For at kunne lave en spørgeskemaundersøgelse er du nødt til, at have en god forståelse for din respondentgruppe for at kunne definere svarkategorierne. Så hvis din målgruppe er ukendt, kan et interview forud for en spørgeskemaundersøgelse være et godt metodevalg. På denne måde kan du forholde dig åben og afsøgende til et problemfelt i interviewet samtidig med, at du forsøger at nå generelle indsigter om din målgruppe i den efterfølgende spørgeskemaundersøgelse.