Informationssøgning

Sidder du ofte fast og søger i ring? Vær indstillet på, at god research tager tid

Du har sikkert oplevet at blive overvældet over mængden af søgeresultater eller ikke at kunne finde præcist det, du leder efter. Informationssøgning er en proces, hvor man løbende skal danne sig overblik, søge og vurdere sine resultater. Du vil gennem hele processen skulle stille dig selv følgende spørgsmål: Søger jeg de rigtige steder? Har resultaterne det rigtige vidensniveau? Kan jeg bruge Google til at finde flere søgeord og fagtermer? Hvad så hvis Google ikke er nok? Er jeg kildekritisk nok?

Systematik

Hovedpointer

Lav et mindmap: Nedbryd dit emne i delemner
Brug synonymer: Økologisk → Grøn → bæredygtig
Oversæt dine søgeord: Bæredygtig → sustainable
Bliv inspireret af de kilder lærebogen har brugt

Inden du starter med at søge, er det vigtigt, at du danner dig et overblik over dit emne. Det er tidsbesparende i længden at bruge lidt tid og energi på systematisk forarbejde. Det er derfor altid en god ide at lave et mindmap, hvor du med udgangspunkt i din problemformulering nedbryder dit emne i relevante delemner og søgeord. Da det er svært at vide, hvilke ord forfattere benytter i deres tekster, skal du ligeledes huske at finde synonymer, relevante fagtermer og oversættelser til dine emner.

Det er også altid smart at benytte sig af såkaldt kædesøgning, hvor en god kilde fører dig videre til andre gode kilder indenfor dit emne. Her bruger du kildens litteraturliste som springbræt til anden interessant viden. I den sammenhæng kan det også være brugbart at tjekke, hvad forfatteren til en relevant kilde ellers har skrevet – det kunne jo være, at han/hun havde mange artikler/bøger om emnet på samvittigheden.

For at se denne video skal du

Tips til brug af AI

Her er lidt inspiration til, hvordan du kan bruge AI i forbindelse med research.

Generativ AI

Prompt til informationssøgning

Når du skal til at begynde din informationssøgning er det en god ide, at du arbejder med dine søgeord/emneord. Arbejdet kan systematisk gøres gennem udviklingen af et mindmap (læs mere om det her), og i den proces kan AI være et kreativt værktøj.

Ai kan nemlig ud fra en prompt komme med forslag til emneord, supplere med andre relevante tematikker ud fra en defineret teori og ikke mindst oversætte det hele til engelsk. Sidstnævnte er en god ide, da mange databaser er engelske, og derfor kræver en engelsk søgning.

Nedenfor viser vi forskellige forslag til prompting efter søgeord til til litteratursøgning:

Det første eksempel er både kontekstbaseret på din uddannelse og semester, men også teoribaseret, så AI på den måde tvinges til at svare ud fra et mere teoretisk velfunderet grundlag.

Eksempel på prompt

Du er en studerende på EK, Erhvervsakademi København og læser uddannelsen [indsæt uddannelse]. Du er på dit [indsæt semester]. semester og i forbindelse med en skriftlig eksamensopgave, skal du udvikle et mindmap, så du kan finde relevant litteratur. Indtil videre har du følgende emneord: [indsæt emneord opdelt ved komma]. Du skal nu gøre følgende:

Finde 2-3 synonymer for hvert emneord
Finde 2-3 andre relevante tematikker
Alle dine forslag i punkt t 1 og 2 skal tage udgangspunkt i [indsæt dit teoretiske perspektiv]
Alle forslag skal oversættes til engelsk.

Research fra en problemformulering

Du kan bruge denne prompt til at udfolde din problemformulering, så du får en række relevante søgeord, som du kan bruge i din videre søgning efter litteratur

Prompten kan copy/pastes ind i din foretrukne AI. Du skal bare huske at indsætte din problemformulering.

Eksempel på prompt

Du skal hjælpe mig med at udforme min søgestrategi til min afsluttende opgave på et erhvervsakademi på bachelorniveau. Du skal tage udgangspunkt i min problemformulering: [indsæt problemformulering]

Du skal udvælge centrale begreber fra problemformuleringen.
Du skal derefter finde synonymer, relaterede termer og alternative stavemåder (f.eks. britisk vs. amerikansk engelsk).

Kildekritik

Du kan bruge denne prompt til at vurdere en kilde. Du kan indsætte link til kilden efter prompten. Husk altid at bruge din kritiske sans når du vælger kilder. Er du i tvivl kan du læse meget mere her.

Eksempel på prompt

Hjælp mig med at vurdere denne kilde. Den skal anvendes til en akademisk opgave på et erhvervsakademi. Du skal vurdere den ud fra dens anvendelighed i forhold til afsender, aktualitet, argument, relevans, motiv og troværdighed. [indsæt kilde/url]

Referencer

Du kan bruge AI til at lave referencer til din litteraturliste fra de kilder du anvender til din opgave. Denne prompt vil lave referencerne ud fra Harvardstandarden. Hvis du vil anvende en anden standard f.eks APA ændrer du det bare i prompten.

Du skal oplyse forfatternavn(e), årstal for bogens udgivelse, bogens titel, byen/land hvor bogen er udgivet, forlagets navn og evt. Sidetal eller bogkapitler.

Eksempel på prompt

Du skal lave en korrekt reference til en bog ud fra Harvardstandarden:

Forfatternavn(e):

Publiceringsår:

Titel på bogen:

Udgave:

By eller land hvor bogen er udgivet:

Forlag:

Evt sidetal eller kapitel:

Tilbage til indholdsfortegnelse

Søgemaskiner

Hovedpointer

Brug google søgekoder, som f.eks. site og filetype til at forbedre din søgning
Brug alternativer til Google, som f.eks. DuckDuckGo eller Bing

Det er altid en god ide at orientere dig om dit emne på Google - men husk, at der kun er adgang til mindre end 15% af den samlede information på internettet gennem Google. Resten ligger bag betalingsvægge, og kan kun tilgås eksempelvis gennem bibliotekets licensbetalte databaser.

Når det er sagt, så er der dog en nem måde, hvorpå du kan gøre dine Google-søgninger mere effektive, ved blot at benytte nogle få søgekoder. Søger du eksempelvis efter artikler eller rapporter, kan du bruge søgekoden filetype:pdf sammen med dit søgeord, så får du nemlig kun hits i pdf-format, hvilket er det format som artikler og rapporter ofte findes i på Google.

Ønsker du derimod kun at få hits fra en bestemt virksomhed, kan du med fordel bruge søgekoden site: sammen med virksomhedens url. Skriv f.eks. site:dtu.dk, og få kun hits fra DTU (Danmarks Tekniske Universitet).

Husk, at Google primært giver adgang til kilder på formidlende og fagligt niveau, hvis du ønsker videnskabelige artikler, så skal du anvende Google Scholar eller videnskabelige artikeldatabaser.

Vær opmærksom på, at Google bruger cookies og kan huske dine tidligere søgninger, hvilket kan påvirke dine søgeresultater. Husk, derfor også at bruge andre søgemaskiner som DuckDuckGo eller Bing for at sikre, at du kommer hele vejen rundt.

DuckDuckGo - søgemaskine der respekterer privatliv Perplexity - AI chatbot, du kan bruge til research

For at se denne video skal du

Tilbage til indholdsfortegnelse

Databaser

Hovedpointer

Brug bibliotekskataloget til at søge i alle bibliotekets materialer
Anvend databaser, når du søger efter viden på fagligt og videnskabeligt niveau
Brug avancerede søgeteknikker til at forbedre din søgning

Meget af den viden, der findes via Google og andre søgemaskiner er gemt bag betalingsmure, abonnementsordninger m.m. Det er derfor vigtigt, at du har kendskab til de bøger og artikler EK Bibliotek kan give dig adgang til via bibliotekskataloget.

EK Bibliotek giver ligeledes adgang til en række digitale databaser med: statistikker, forskningsartikler, e-bøger og specialviden.

Vær opmærksom på, at søgning i disse databaser er lidt anderledes end på Google. Du skal blandt andet stave fuldstændig korrekt, og du kan med fordel anvende avancerede søgeteknikker, da det giver dig mulighed for at styre din søgning bedre.

Avancerede søgeteknikker

AND

Brug AND mellem dine søgeord, når du vil have hits, hvor begge ord forekommer:
Eks. Bæredygtighed AND Tøj. Her søger du kun på resultater, hvor både bæredygtighed og tøj indgår.

OR

Brug OR, når du vil søge med mange synonymer.
Eks. Bæredygtighed OR Økologi. Her søger du både på hits med bæredygtighed og økologi, og hits, hvor kun et af begreberne optræder.

NOT

Brug NOT, når du vil udelukke særlige søgeord. Eks. Bæredygtighed NOT Genbrug. Her søger du på bæredygtighed, men ikke noget om genbrug.

Frasesøgning

Brug frasesøgning, hvis dine søgeord skal stå sammen.

Eks. “Mette Frederiksen”, her søger du kun på Mette Frederiksen, og ikke på alle, der hedder Mette eller Frederiksen.

Trunkering

Brug trunkering med en *, hvis du vil søge på mange forskellige endelser af dit søgeord.

Eks. Sustain*. Her søger du både på sustainable, sustainability, sustains og sustained m.m.

For at se denne video skal du

Tilbage til indholdsfortegnelse

Videnskabelige artikler

Hovedpointer

Anvend "peer reviewed" til at finde videnskabelige artikler i bibliotekskataloget
Find videnskabelige artikler på Google Scholar

Hvis du vil have viden på det højeste vidensniveau, så skal du have fat i videnskabelige artikler. EK Bibliotek har adgang til en stor mængde videnskabelige artikler. Når du søger i bibliotekskataloget, skal du blot huske at vælge filteret peer reviewed, så får du kun videnskabelige artikler.

Det er også muligt at bruge Google Scholar, der er Googles videnskabelige søgemaskine. Du risikerer dog at møde en betalingsmur, hvor du skal betale for at få fingrene i artiklen.

Husk, at du altid kan booke researchvejledning på EK Bibliotek, hvis du har brug for input til din research.

Hvad er videnskabelig litteratur?

Når det kommer til artikler til studieopgaver, ligger videnskabelig litteratur højest i hierarkiet. Man kan også kalde videnskabelig litteratur for forskningslitteratur, da litteraturen bygger på forskning.

research videnstrekanten

Forskere søger at finde ny viden, altså svar på spørgsmål man ikke tidligere har stillet. Deres forskning bygger eksempelvis på undersøgelser, forsøg, observationer og studier, som holdes op mod tidligere forskning og teorier.

Forskningen skal kunne reproduceres for at sikre validitet og transparens. Kan forskere ikke redegøre præcist for deres resultater, og opstår der mistanke om fusk med deres undersøgelser, kan de risikere at miste job, titel og anseelse – dette kaldes for "videnskabelig uredelighed".

Når forskerne har fundet svar på deres forsøg bliver det oftest udgivet som artikler i videnskabelige tidsskrifter. Førend et forlag og videnskabeligt tidsskrift accepterer en artikel til publicering, bliver artiklen gennemgået af andre forskere/fagfæller med samme faglighed. Dette gøres for at sikre, at metoderne og resultaterne i artiklen er korrekte. Denne proces kaldes "peer review" eller fagfællebedømmelse på dansk.

Hovedparten af artiklerne er skrevet på engelsk, fordi de fleste anerkendte tidsskrifter er engelsksprogede, og forskere kan få deres forskning ud til et langt større publikum end, hvis de skriver på dansk. Det er derfor, at man skal huske at oversætte ens danske søgeord til engelsk.

Til trods for at artiklerne er skrevet af forskere til andre forskere kan det være et krav, at man som studerende skal inddrage denne viden i sine studieopgaver.

Genkend en videnskabelig artikel

En videnskabelig artikel har en række ydre kendetegn, som man kan se efter hvis man er i tvivl. Man foretager så at sige et kildekritisk eftersyn, og kan se efter følgende:

1. Er artiklen publiceret af et anerkendt forlag? - Er man i tvivl er det en god ide at søge information om forlaget.

2. Er artiklen publiceret i et anerkendt tidsskrift? - Er man i tvivl kan man Google titlen, og se om det udgives af et anerkendt forlag.

3. Er forfatteren tilknyttet et universitet eller en anden uddannelsesinstitution? Er man i tvivl er det en god ide at Google navnet, og se hvor forfatteren arbejder, og om forfatteren har skrevet andet inden for samme emne. (Ligesom ved kildekritik).

4. Er der tydelig angivelse af hvornår artiklen er publiceret? Tjek om der står årstal, og evt. årgang og nr. (Vol, issue no. el. )

5. Er der angivelse af hvornår artiklen er accepteret til publicering? - Vær opmærksom på, at ikke alle tidsskrifter skriver dette på selve artiklen. Dog kan informationen oftest findes på tidsskriftets webside.

research genkend en videnskabelig artikel

Desværre er al forskning ikke god forskning, derfor er man nødt til at være kritisk. Der udgives en masse "falsk" og underlødig forskning, som ligner rigtige forskningsartikler, men som ikke følger de akademiske retningslinjer for transparens og objektivitet, og derfor aldrig vil blive accepteret til publicering i et anerkendt tidsskrift hos et anerkendt forlag.

Vurdér relevansen af en videnskabelig artikel

Det kan være en kæmpe mundfuld at gennemlæse en videnskabelig artikel – man kan sagtens bruge 3 - 5 timer hvis man virkelig skal forstå dens indhold.

Det har man ofte ikke tid til, især ikke hvis man via sin research og informationssøgninger har fundet en bunke artikler der virker interessante.

Så før man kaster sig over artiklerne og læser fra A - Å, er det en god ide at fokusere på abstract og konklusion. Her får man den vigtigste viden om artiklens resultater: hvad der er blevet undersøgt og hvad svaret er.

Ud fra abstract og konklusion kan man danne sig et hurtigt overblik og dermed en vurdering om resten af artiklen er så relevant at hele artiklen skal læses.

Vælger man at bruge artiklen som kilde til sin argumentation i opgaven, er det en god ide at have læst hele artiklen, da der kan fremkomme viden, som ikke er beskrevet i abstract.

Sådan finder du videnskabelige artikler

Det kan tage tid at finde de relevante videnskabelige artikler til en studieopgave. EK Bibliotek har købt adgang til artikler indenfor en bred vifte af emner, som kan søges frem i bibliotekets samling.

Man kan også vælge at gå direkte ind på en af artikeldatabaserne som f.x. ACM, Business Source Complete eller Emerald Publishing, via bibliotekets Digitale Samling.

Husk at vælge "Peer-reviewed" tidsskrifter, hvis du søger i bibliotekets samling. Så vises der nemlig udelukkende videnskabelige artikler.

Udvalgte tidsskrifter og databaser du har adgang til på EK

Property Management and Build environment Business Source Complete Optometri tidsskrifter Fashion Practice Google Scholar

Tilbage til indholdsfortegnelse

Ny viden

Hovedpointer

Find de relevante aktører inden for dit fagområde
Hold øje med nye trends og tendenser
Gør faglig viden til en integreret del af dit nyhedsflow

Når du er studerende, får du selvfølgelig viden gennem pensum og undervisning, men det er også en god ide at holde dig opdateret om dit fag og den nyeste viden på egen hånd. Dette gøres nemmest ved at identificere relevante aktører. Det kan være brancheorganisationer, fagforbund, institutter, uddannelsesinstitutioner, enkeltpersoner m.m.

Du kan gøre faglig viden til en integreret del af dit daglige vidensflow ved at benytte nyhedsbreve, RSS-feeds eller SoMe som f.eks LinkedIn, blogs og websider. Hold øje med gratis konferencer, webinarer, kurser m.m. Og husk at dele den gode viden med dine medstuderende!

For at se denne video skal du

Tilbage til indholdsfortegnelse