Frivillige foreninger og klubber
På EK har vi mange forskellige fællesskaber, som opstår i frivillige foreninger og klubber.
I foreningerne og klubberne har du som studerende mulighed for at blive en del af et eksisterende fællesskab med andre studerende eller være med til at starte nogle nye initiativer op for/med dine medstuderende. Ved at blive en del af en forening eller klub, får du mulighed for at få nye bekendtskaber på tværs af EK.
Hvis du har en idé til en klub, forening, event eller andet initiativ, som du gerne vil skabe, så udfyld denne formular. Herefter opstarter vi en dialog omkring din idé og inviterer evt. til et opstartsmøde.
Har du spørgsmål kan du altid skrive til studieliv@ek.dk
Black Sheep Cyber Society
Black Sheep Cyber Society er EK’s cyberforening for studerende.
Hvis du er nysgerrig på cybersikkerhed, hvad enten det på at lære hacking, eller at du bare gerne vil blive klogere på hvor sikker du selv er, når du færdes på nettet - så kom og vær med. Vi afholder events og konkurrencer i forskellige aspekter af IT-sikkerhed i løbet af semestret.
Uanset om du har sort bælte i Kali Linux, eller du aldrig har prøvet kræfter med hacking før, så er du mere end velkommen til at komme og få en bid af hvad cybersikkerhed kan byde på.
Magic Monday
Magic Klubben er et sted for alle, hvor man mødes og hygger med det klassiske kortspil Magic the Gathering. Uanset om du er veteran eller helt ny til spillet, skal du nok lære det. Det er socialt og sjovt, vi håber at så mange af jer som muligt, kommer og hygger med os.
Hvornår? Typisk om mandagen eller fredag, men der bliver aftalt tidspunkter inde på en Messenger-gruppe, så alle kan komme med input.
Hvor? På EK Guldbergsgade.
Pris? Gratis at være med, men der kan forekomme udgifter til særlige events.
Materialer? Det eneste du skal medbringe er godt humør – vi klarer resten.
Vil du være med? Så send en mail til Frederik Viktor Nehm på frne0001@stud.ek.dk eller ring på 61 15 06 75.
Marxistiske Studerende
Marxistiske Studerende er en politisk studenterforening, der samler kommunister og marxister imod det bestående kapitalistiske system. Foreningen har til formål at studere marxistiske værker af Karl Marx og Frederich Engels samt de store erfaringer, som arbejderklassen har påtaget sig gennem klassekampen imod den herskende klasse, kapitalistklassen. Igennem forståelsen af verden ønsker vi at forandre den.
Er du kommunist? Så organiser dig i Marxistiske Studerende!
Har du spørgsmål, kan du kontakte: Ali: almo0001@stud.ek.dk
MSA EK (Muslim Student Association)
MSA er stedet, hvor hjerte, fællesskab og studieliv mødes. Vi samler studerende, der søger mening, venskab og et sted at høre til midt i hverdagskaosset.
Gennem samtaler, hygge, spirituelle øjeblikke og fælles oplevelser bygger vi relationer, der rækker langt ud over studietiden. I MSA vægter vi, at jeres stemmer bliver hørt - fællesskabet formes af jer.
For hos MSA handler det om at skabe et sted, hvor du virkelig kan høre til.
Optometristernes studieforening
Vi er optometristernes studieforening – stedet hvor fællesskab, hygge og et godt grin altid er på programmet. Vi skaber sociale og faglige aktiviteter, der bringer studiet tættere sammen på tværs af årgange, og sørger for, at der altid sker noget, der gør hverdagen lidt sjovere.
Vi arbejder for at skabe et miljø, hvor alle føler sig inkluderet, og hvor der er plads til både nye idéer og gamle traditioner.
Har du spørgsmål, idéer eller lyst til at være med?
Ten Pillars Coffee
Ten Pillars Coffee er kaffebaren af studerende for studerende.
Vi brænder for at lave god kaffe med plads til alle.
Kaffebaren er udelukkende studenterdrevet af frivillige fra EK, der vil skabe et uformelt og roligt opholdssted. Om man er nybegynder eller erfaren barista, er der rum til at lære og udvikle.
Her er plads til hygge, studiearbejde og dejlig brandvarm kaffe! Alle er velkomne.
Green League Studieforening
Et bygbart og nørdet Netværk for alle på EK, hvor vi mødes I et modent, ansvarsfuldt og givende fællesskab på tværs af semestre.
Her sparrer vi på tværs af projekter, deler kilder, udveksler bæredygtig viden og bliver klogere på biobaserede byggematerialer og konstruktioner. En gang om ugen mødes vi til kaffe/the, hvor vi tager temaer op og kobler teori til konkrete eksempler. I samarbejde med interne og eksterne aktører