Whistleblowerordning

EK's whistleblowerordning er et supplement til den direkte og daglige kommunikation på EK, som også omfatter kommunikation om eventuelle fejl og utilfredsstillende forhold.

Vi ønsker med ordningen:

at sikre åbenhed og gennemsigtighed i forhold til ulovligheder og alvorlige uregelmæssigheder på EK
at beskytte studerende, ansatte og andre, som indgiver oplysninger til ordningen og som der modtages underretninger om
at sikre at de indgivne oplysninger bliver anvendt konstruktivt til forbedring, forebyggelse og afværgelse af fejl og ulovligheder på EK.

Hvad består whistleblowerordningen af?

Intern whistleblowerordning på EK

Whistleblowerordningen på EK består dels af et system, hvor du anonymt kan afgive oplysninger og evt. dokumentation.

Oplysningerne skal afgives i god tro, og det forudsættes, at du som indberetter har viden om eller begrundet mistanke om de forhold, som du oplyser om.

Du kan indberette til whistleblowerordningen via ek.dk

Ordningen giver alle studerende, ansatte og faste samarbejdspartnere mulighed for at indsende oplysninger om ulovlige eller kritisable forhold på EK til EK uden at skulle frygte for negative konsekvenser som følge af en indberetning.

Udover selve den tekniske løsning, består ordningen også af en kontaktperson (en ansat på EK), der håndterer de underretninger, der modtages i systemet. Kontaktpersonen har i whistleblowersager ansættelsesretlig beskyttelse svarende til en tillidsrepræsentant.

Vi opfordrer til, at du benytter den interne ordning, så vi kan anvende de indgivne oplysninger konstruktivt til forbedring, forebyggelse og afværgelse af fejl og ulovligheder på EK.

Hvis du via dit studie på EK får kendskab til alvorlige forhold på andre institutioner, skal du kontakte disse institutioner herom.

Ekstern whistleblowerordning under Datatilsynet

I forbindelse med at loven trådte i kraft, er der etableret en national og altså dermed ekstern whistleblowerenhed under Datatilsynet, som du som studerende også kan vælge at indberette til.

Det kan du vælge at gøre, hvis du vurderer, at overtrædelsen ikke kan imødegås effektivt internt, eller hvor du vurderer, at der er betydelig risiko for repressalier mod dig.

I udgangspunktet opfordrer vi dig dog til at benytte den interne ordning, så vi på EK kan anvende de indgivne oplysninger konstruktivt til forbedring, forebyggelse og afværgelse af fejl og ulovligheder på EK.

Gå til den nationale whistleblowerordning

Desuden er der oprettet whistleblowerordninger under Justitsministeriet (for forhold omhandlende Politiets Efterretningstjeneste), under Forsvaret (for forhold omhandlende Forsvarets Efterretningstjeneste), såvel som andre whistleblowerordninger oprettet i medfør af sektorspecifik EU-lovgivning. Disse ordninger kan du som studerende også anvende, hvis du har fået kendskab til alvorlige forhold inden for disse områder.

Hvad kan indberettes?

Hvem kan der indberettes om?

Ordningen kan bruges til at indberette om personer, som er tilknyttet EK: Medarbejdere, medlemmer af direktionen og bestyrelsen, revisorer, leverandører, samarbejdspartnere og advokater.

Ordningen kan endvidere anvendes til at indberette om studerende ved EK, såfremt den indberettede forseelse knytter sig til det forhold, at der studeres ved EK.

Hvem kan indberette?

Hvad kan der indberettes om?

Whistleblowerordningen omfatter oplysninger om alvorlige forhold, som er af betydning for EK’s opgavevaretagelse. Det vil være en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om et sådant forhold.

Almindeligvis vil det omfatte oplysninger om:

Strafbare forhold, som fx overtrædelse af tavshedspligten, misbrug af økonomiske midler, underslæb og bedrageri.
Grove eller gentagne overtrædelser af lovgivningen, som fx forvaltningsloven, offentlighedsloven og databeskyttelseslovgivningen.
Grove eller gentagne overtrædelser af forvaltningsretlige principper, som fx krav om saglighed og magtfordrejningsgrundsætningen.
Grove eller gentagne overtrædelser af væsentlige interne retningslinjer, som fx retningslinjer for gaver, tjenesterejser eller regnskabsaflæggelse.
Grove personrelaterede konflikter på arbejdspladsen, som fx chikane.
Seksuel chikane, fx uønsket verbal, ikke-verbal eller fysisk adfærd med seksuelle undertoner med det formål eller den virkning at krænke en persons værdighed, navnlig ved at skabe et truende, fjendtligt, nedværdigende, ydmygende eller ubehageligt klima.
Bevidst vildledning af studerende, borgere og samarbejdspartnere.

Det betyder, at oplysninger om følgende forhold typisk ikke vil være omfattet af ordningen:

Overtrædelse af interne retningslinjer om fx sygefravær, rygning, alkohol og brug af kontorartikler m.v.
Mindre grove personrelaterede konflikter
Mistanke om studerendes eksamenssnyd

Sådanne forhold håndteres i andet regi som fx af uddannelsernes ledelser eller medarbejderes nærmeste leder, HR-afdelingen, mv..

Såfremt oplysningerne ikke falder ind under ordningens anvendelsesområde, vil indberetter blive kontaktet via systemet og vejledt om, hvor henvendelsen i stedet bør håndteres.

Hvordan indberetter du?

Intern ordning på Erhvervsakademi København

Datatilsynets nationale whistleblowerenhed

Hvad sker der med en indberetning?

Hvad sker der, når en whistleblowersag modtages?

Når der modtages en henvendelse, vil der i første omgang blive foretaget en vurdering af, om henvendelsen ligger inden for rammerne af whistleblowerordningen. Kontaktpersonen for whistleblowerordningen foretager denne vurdering.

Håndteringen af selve indberetningen sker under hensyntagen til beskyttelsen af whistleblowerens identitet. Der er skærpet tavshedspligt om whistleblowerens identitet i den danske lovgivning. Overtrædelse af tavshedspligten straffes med bøde. Tavshedspligten omfatter også personer, som utilsigtet skulle blive bekendt med whistleblowerens identitet (hvis fx whistlebloweren kommer til at henvende sig på forkert måde).

Hvad sker der, når en whistleblowersag behandles?

Hvis det vurderes, at en modtaget henvendelse ligger inden for rammerne af whistleblowerordningen, behandles sagen. Det vil bero på en konkret vurdering i hvert enkelt tilfælde, hvordan sagen bedst muligt håndteres.

Det kan fx være relevant at inddrage oplysninger internt fra EK eller relevante eksterne myndigheder.

Der kan også være brug for at stille whistlebloweren spørgsmål for at få sagen tilstrækkeligt oplyst. Dette gøres via systemet, hvis whistleblowerens henvendelse er modtaget der.

Når sagen er afsluttet, vil whistlebloweren som udgangspunkt blive orienteret herom.

Kontaktpersonen for whistleblowerordningen kan ved behov nedsætte en arbejdsgruppe til sagens undersøgelse og behandling. Disse personer har tavshedspligt om den konkrete sag.

Hvis henvendelsen vedrører et medlem af direktionen eller bestyrelsen, informeres formanden for EK’s bestyrelse. Hvis henvendelsen vedrører bestyrelsesformanden, informeres uddannelsesministeren. I tilfælde hvor en sag om et medlem af direktionen eller bestyrelsen for EK realitetsbehandles, kontakter kontaktpersonen for whistleblowerordningen desuden EK’s advokat.

Hvis henvendelsen vedrører kontaktpersonen for whistleblowerordningen, er vedkommende forpligtet til at underrette nærmeste leder. Forsømmes dette, kan det få ansættelsesretlige konsekvenser for vedkommende. Den nærmeste leder håndterer det videre forløb i whistleblowersagen.

Hvordan fungerer beskyttelse og rettigheder?

Beskyttelse af whistleblowere

De personer, der i god tro indgiver oplysninger til whistleblowerordningen, er beskyttet mod negative konsekvenser forbundet med indgivelse af selve indberetningen.

Hvis en whistleblower oplever at blive mødt med negative konsekvenser som følge af en indberetning, kan vedkommende rette henvendelse til kontaktperson for whistleblowerordningen.

Studerende kan desuden rette henvendelse til studievejledningen.

Uberettigede konsekvenser som følge af en indberetning til whistleblowerordningen, kan udløse erstatning, godtgørelse eller økonomisk kompensation efter de til enhver tid gældende regler herom.

Beskyttelse af studerende og ansatte som er omfattede af en underretning

Underretninger modtaget i whistleblowerordningen undersøges grundigt.

Hvis de omhandler en konkret persons adfærd (studerende eller medarbejder), vil vedkommende normalt blive informeret om henvendelsen.

De almindelige forvaltningsmæssige og ansættelsesretlige procedurer iagttages. En underretning via whistleblowersystemet kan således godt give anledning til en sag, men den pågældendes rettigheder er beskyttet via de regler, der gælder for hhv. studerende eller medarbejdere.

Der rejses kun en sag, hvis det vurderes, at der er et grundlag herfor. Der kan blive tale om indskrivningsmæssige eller ansættelsesretlige konsekvenser. Hvis det vurderes, at der er tale om strafbare forhold, kan det blive meldt til politiet.

Det er dog samtidigt vigtigt at sige, at formålet med ordningen ikke er at sanktionere adfærd. Formålet er at tilvejebringe viden og at anvende denne konstruktivt til at forbedre praksis på EK.

Hvilke rettigheder har whistleblowere og indberettede personer?

De almindelige forvaltningsretlige regler finder anvendelse i forhold til håndtering af indberetninger til whistleblowerordningen. En indberetning vil dog ikke i sig selv medføre, at en whistleblower bliver part i sagen og dermed opnår partsrettigheder.

De indberettede personer vil normalt blive underrettet om indgivelse af oplysninger om vedkommende. Personen vil også modtage underretning, hvis sagen henlægges, ligesom personen vil blive involveret i forløbet, hvis sagen realitetsbehandles.

Opfølgning på ordningen

Der føres statistik på antallet af henvendelser modtaget via ordningen, som kan ses nederst i afsnittet om whistleblowerordningen på EK’s hjemmeside.

Desuden evalueres tidsforbrug for kontaktperson for whistleblowerordningen og andet ressourceforbrug som følge af ordningen.

Kontakt

Har du spørgsmål til whistleblowerordningen, kontakt whistleblowerenheden på whistleblower@ek.dk

Bemærk, at du ikke er anonym, hvis du kontakter whistleblower@ek.dk. Du kan lave en anonym indberetning via EK's whistleblowerordning.