Gå direkte til indhold

Top-up-uddannelser på EK

Hvilke muligheder er der for at læse videre på en top-up-uddannelse på EK?

Når du har færdiggjort din erhvervsakademiuddannelse, har du mulighed for at læse videre på en top-up-uddannelse. Der er dog vedtaget en reform, som betyder, at de nuværende top-up-uddannelser skal udfases.

Fra sommeroptaget 2028 optages der ikke længere studerende på de eksisterende top-up-uddannelser.

Vær opmærksom på at nogle top-up-uddannelser har både sommer- og vinteroptag, mens andre udelukkende har sommeroptag. Derfor vil der være sidste optag på en række top-up-uddannelser ved sommeroptaget 2027, mens nogle top-up-uddannelser også vil have sidste optag ved vinteroptaget 2027/28. Det er ikke endeligt besluttet, hvilke top-up-uddannelser der også har vinteroptag i 2028. Informationen vil derfor blive opdateret, når vi ved det med sikkerhed.

Vil du gerne se, hvilke top-up-uddannelser du kan søge ind på, kan du finde din erhvervsakademiuddannelse i oversigten og se, hvilke muligheder du har.

Nye muligheder
fra sommeren 2028

Fra sommeren 2028 kan du søge ind på en række nye, etårige overbygningsuddannelser på EK, så du bliver professionsbachelor. Vær opmærksom på, at du tidligst kan tage din overbygning, to år efter du har afsluttet din erhvervsakademiuddannelse. 

Find din erhvervsakademiuddannelse

Se, hvilke top-up-uddannelser du har mulighed for at tage efter din erhvervsakademiuddannelse.