Netværk for kvinder i IT og cybersikkerhed
Et fagligt og socialt netværk på EK skabt for at styrke kvinders tilstedeværelse, udvikling og stemme inden for IT og cybersikkerhed.
IT og cybersikkerhed er et felt præget af stor kompleksitet, høje krav til viden – og samtidig en markant skæv kønsfordeling. Netop derfor har kvinder brug for et dedikeret rum, hvor erfaringer kan udveksles, perspektiver kan udfoldes, og faglige kompetencer kan løftes i fællesskab. Netværket er for alle kvinder, der har en interesse i IT og cybersikkerhed.
Netværket fungerer som et forum, hvor medlemmerne kan dele erfaringer og udfordringer, der knytter sig til at være kvinder i en teknisk branche, samt bygge relationer på tværs af studieretninger, årgange og faglige niveauer.
Det er et fortroligt sted, hvor man kan tale frit om både professionelle og personlige dimensioner af det at arbejde med teknologi og cybersikkerhed.
Netværket inviterer løbende oplægsholdere udefra der arbejder i branchen, der:
- deler deres faglige viden og aktuelle indsigter
- giver medlemmerne adgang til rollemodeller, der afspejler deres egne ambitioner
- giver konkrete eksempler på karriereveje, barrierer og muligheder
Mødehyppighed: Netværket mødes ca. 4 - 6 gange årligt, fysisk på EK.
Hvorfor et særskilt rum for kvinder?
Forskning og statistik viser, at kvinder i tekniske miljøer ofte:
- er i markant undertal
- mangler rollemodeller og netværk
- oplever bias, tvivl og ekstra forventningspres
- falder fra uddannelser og stillinger på grund af kultur og manglende støtte
Vores netværk skal derfor være med til at skabe:
- fællesskab: ingen står alene
- stemme: flere perspektiver bliver hørt
- synlighed: kvinder bliver tydelige i faglige diskussioner og beslutningsrum
- faglig styrke: videndeling og læring øger kompetencerne
Har du spørgsmål, ideer til netværket kontakt: luis@ek.dk
Du finder netværket på LinkedIn: Netværk for Kvinder i IT & Cybersikkerhed på EK - ansøg om medlemskab
Der kommunikeres om kommende arrangementer i Teamsgruppen: Generel | TeamNetværk for Kvinder & IT i Cybersikkerhed på EK | Microsoft Teams. Skriv til luis@ek.dk og blev medlem.