Gå direkte til indhold

Fashion Tech Lab

Adresse

EK Guldbergsgade
Bygning A, lokale A265 og A285

Åbningstider

Åbent i EK's generelle åbningstider, og når der ikke er planlagt undervisning eller projektarbejde i lokalerne.

Adgang til labbet

Fashion Tech Lab er udelukkende for studerende på studieretningen sustainable fashion tech på uddannelserne designteknolog og design og business.

Kontakt

Asta Veisig Baggesen, værkstedsansvarlig
asvb@ek.dk 

Fashion Tech Lab er EK's digitale Design Studio. Her har du mulighed for at arbejde digitalt med design, produktudvikling og visualisering af mode- og livsstilsprodukter.

I Fashion Tech Lab kan du bla. finde vores Size Stream 3D Body Scanner og Vizoo - xTex materialescanner. For at kunne anvende Bodyscanner og Materialescanner uden for undervisningen skal du lave en aftale med en underviser eller med den værkstedsansvarlige.

Fashion Tech Lab har også ekstra stærke computere, hvor du kan arbejde i CLO3D med digital design og produktudvikling samt 3D rendering og visualisering.  

Derudover er der adgang til værkstedets to plottere, hvor du kan plotte de 2D mønstre du har udviklet digitalt. Samt en digitizer, hvor du kan digitalisere fysiske mønstre til et digitalt format, hvis du ønsker at arbejde videre med dem i CLO3D.  

Regler i Fashion Tech Lab

  • Inden du anvender Fashion Tech udstyr, skal du have modtaget introduktionskurser i forbindelse med undervisning.
  • Indtagelse af madvarer og alkohol i Fashion Tech Lab er ikke tilladt. Kun drikkevarer i lukkede beholdere er tilladt.
  • Ryd op efter dig selv. Smid papir i de opstillede skraldespande. Sluk maskiner, efter du har brugt dem. Læg værktøj på plads og ryd bordene fuldstændigt, inden du forlader Fashion Tech Lab. 

Maskiner og udstyr i Fashion Tech Lab

Fashion Tech Lab har flere forskellige digitale værktøjer og maskiner.

På oversigten kan du se hvilke maskiner og redskaber, der er til rådighed. Skal du bruge en særlig maskine eller andet værktøj til dit projekt, kan du med fordel læse lidt om maskinen på forhånd.

Kontakt

Asta Veisig Baggesen
Adjunkt
E: asvb@kea.dk