Gå direkte til indhold
  • Svingarm

Svingarm - Snøreringe

Nem og sikker påmontering af snøreringe og sejlringe.

Lab
Fashion Lab
Programområde
Design og Oplevelse
Placering

Du finder denne maskine i Fashion Lab A267/A270

Adgang til maskinen

Maskinen er kun tilgængelig for studerende på studieretningen sustainable fashion tech

Snøreringe og sejlringe kan være en virkelig fin detalje, som samtidig er funktionel. Snøreringe er skabt til at kunne tåle, at der ligger et træk i dem, så de er derfor en praktisk og holdbar løsning. Snøreringene findes i flere størrelser og farver - se udvalget i Fashion Lab. 

Svingarmsmaskinen er et redskab der blandt andet anvendes til montering af snøreringe Det bliver ofte et super flot resultat og er mere sikkert at lave end at slå det i. For at bruge den, skal der påmonteres noget værktøj/stempler på svingarmen. Stemplerne varierer alt efter hvilken type knap/snørering/nitte du vil lave og hvilken størrelse du ønsker. Det er derfor meget vigtigt at bruge det korrekte værktøj/stempel i den rigtige størrelse. 

Hele udvalget af knapper osv. kan ses i Fashion Lab og det hele ligger opdelt i kasser i det hvide skab. I hver kasse ligger også det tilhørende værktøj, som specifikt skal bruges. Så sørg for at lægge værktøjet tilbage til hvor det hører hjemme, i den korrekte kasse, efter at du har brugt det.  

Vær opmærksom på, at hver af svingarmene er indstillet til enten kun at lave trykknapper, nitter og snørering, eller at lave slåede/betrukne knapper. Det er kun på Fashion Lab, du kan lave slåede/betrukne knapper.    

Hvis du har brug for at bruge svingarmen, så tag fat i den værkstedsansvarlige, så du kan få en introduktion til maskinen. 

Ellers kan du finde en nem step by step vejledning længere nede på denne side.

Step by step vejledning

Hvis du gerne vil lave snøreringe på svingarmen, kan du finde en step by step vejledning her.