Fashion Lab
EK Guldbergsgade
Bygning A, lokale A267 og A270
Mandag til fredag fra kl. 08:00-22:00
Lørdag til søndag fra kl. 10:00-22:00
Fashion Lab er udelukkende for studerende på studieretningen sustainable fashion tech på uddannelserne designteknolog og design og business.
For at bruge Fashion Lab skal du have gennemført et obligatorisk intro kursus.
Stine Jørgensen, værkstedsansvarlig
stjo@ek.dk
Fashion Lab er et værksted med symaskiner og andet udstyr til udvikling af beklædningsprodukter.
Fashion Lab er et syværksted med professionelle sy- og tilskærings faciliteter. Som studerende og underviser på Sustainable Fashion Tech, kan du benytte dig af værkstedet.
På værkstedet finder du alt det, der er nødvendigt, for at kunne designe og fremstille fantastiske beklædningsprodukter i forbindelse med din undervisning eller egne projekter.
Du kan bl.a. finde justerbare tilskæringsborde, forskellige Industri-symaskiner, specialmaskiner, presseanlæg, giner og specialværktøj til fx trykknapper.
Har du brug for noget vejledning til maskinerne eller har spørgsmål til noget på værkstedet, er der altid hjælp at hente hos den værkstedsansvarlige. Så kom endelig og spørg, eller skriv til stjo@ek.dk
Regler i Fashion Lab
- Inden du anvender en maskine, skal du gennemføre et obligatorisk introkursus og have modtaget introduktion til maskinernes brug og sikkerhed.
- Indtagelse af madvarer og alkohol i Fashion Lab er ikke tilladt. Kun drikkevarer i lukkede beholdere er tilladt.
- Værktøj må ikke forlade Fashion Lab uden tilladelse fra den værkstedsansvarlige.
- Ryd op efter dig selv. Sluk lys og maskiner efter at du har brugt dem. Læg værktøj på plads og ryd arbejdsbordene fuldstændigt inden du forlader Fashion Lab.
Husk spole og spolehus
Husk at medbringe dit eget spolehus og spole, hvis du skal bruge Lockstitch / stikkestingsmaskinerne.
Hvis du har mistet dit spolehus eller spole, kan du købe det af den værkstedsansvarlige på Fashion Lab eller i Maker Lab.
Maskiner og udstyr
Fashion Lab har et bredt udvalg af maskiner og udstyr.
På oversigten kan du se hvilke maskiner og redskaber, der er til rådighed. Skal du bruge en særlig maskine eller andet værktøj til dit projekt, kan du med fordel læse lidt om maskinen på forhånd og se vejledende videoer.
Er du studerende på en af EKs andre uddannelser, kan du låne enkelte maskiner med hjem.
Kontakt
Stine Jørgensen
Værkstedsansvarlig
E: stjo@ek.dk