- Fagligt arrangement
Praktikmesse - mød virksomhederne
Praktikmessen er for dig, der læser markedsføringsøkonom eller international handel og markedsføring.
Kig forbi til praktikmessen, hvor du får muligheden for at snakke med nogle af vores mange praktikvirksomheder.
Denne praktikmesse er for studerende på:
- Markedsføringsøkonom
- International handel og markedsføring
Kom og hør hvad praktikken går ud på, hvilke forventninger virksomhederne har til dig. Mange studerende finder deres praktikplads i rigtig god tid, så de gode praktikpladser ryger hurtigt. Det er næsten aldrig for tidligt at søge praktikplads.
Til praktikmessen får du mulighed for at tage en uformel snak med virksomheder, så du er bedre klædt på når du skal til at søge. Mange virksomheder tager også kontaktoplysninger på studerende, de synes er gode kandidater og laver fremtidige aftaler om praktik.
De virksomheder som deltager i Praktikmessen er virksomheder, som EK har haft et flerårigt godt samarbejde med. Et godt samarbejde er en forudsætning for at virksomheder kan deltage i vores Praktikmesser.
De søger alle en eller flere praktikanter til januar 2027.
Det er en rigtig god ide, at medbringe dit CV, så hvis du finder lige den virksomhed hvor du vil i praktik, så fremstår du forberedt og professionel.
Nedenfor finder du listen over de deltagende virksomheder. Vær dog opmærksom på, at der kan ske ændringer.
Der vil også være en fotograf til stede i Open Learning-området på 4. sal mellem kl. 9.00 – 15.00, hvor du kan få taget gratis portrætbillede til fx CV. Du møder bare op i tidsrummet uden forudgående aftale.
Vi glæder os til at se dig til praktikmessen.