Gå direkte til indhold
  • Kurser i labs

Fra idé til fysisk proto­type – prøv 3D-print

Brug 3D-print til at udvikle, teste og kom­muni­kere dine idéer og pro­dukter

Tilmeld
Dato
29. oktober 2026 kl. 16.30 - 19.00
Lokation
EK Guldbergsgade EK Maker Lab, bygning A, plan 0
Arrangør
Maker Lab

På workshoppen bliver du introduceret til 3D-print med fokus på rapid prototyping og FDM-printteknologi (Fused Deposition Modeling). Du lærer, hvordan du hurtigt kan omsætte en idé eller digital 3D-model til en fysisk prototype.

Vi ser på, hvordan 3D-print kan anvendes i design-, udviklings- og innovationsprocesser til at afprøve form og funktion, og du får indsigt i de formgivningsprincipper, der kan optimere produkter og idéer til 3D-print.

Undervejs introduceres du til de grundlæggende principper bag FDM 3D-print og får et indblik i teknologiens muligheder og begrænsninger. Derudover gennemgår vi, hvordan filer klargøres til print, samt de vigtigste indstillinger i slicer-softwaren.

Efter workshoppen har du inspiration og viden til at bruge 3D-print som et værktøj til hurtigt at konkretisere idéer, teste løsninger og kommunikere produkter mere effektivt.

Tilmeldingsfrist: 22. oktober 

Praktisk information

Du skal medbringe din egen computer til workshoppen med slicer-softwaren Bambu Studio installeret.

Download Bambu Studio

Der kræves ingen erfaring med 3D-print. Har du allerede en idé, en skitse eller en 3D-model, som du gerne vil undersøge mulighederne for at printe, er du velkommen til at medbringe den.

Bemærk, at workshoppen ikke omfatter undervisning i 3D-modellering. Fokus er på forberedelse og print af eksisterende 3D-modeller.