MagPi er det officielle magasin for Raspberry Pi og et godt sted at finde inspiration til digitale, kreative og tekniske projekter. Magasinet indeholder både artikler, guides og projekteksempler, som gør det let at komme i gang med elektronik, prototyping og programmering.
Ressourcen er nyttig, når du arbejder med små hardwareprojekter, IoT, sensorer eller prototyper med Raspberry Pi. MagPi viser konkrete opsætninger, kodeeksempler og idéer og inspiration til projekter. Du finder både begyndervenlige step-by-step guides og mere avancerede projekter, hvis du vil bygge videre.
Du får blandt andet adgang til:
- Projektguides til Raspberry Pi-projekter
- Introduktioner til Python, hardware, sensorer og IoT
- Tips til opsætning, fejlfinding og udvidelser
- Artikler om maker-kultur, open source og nye teknologier
Magasinet er skrevet af og for Raspberry Pi entusiaster og udgives under Creative Commons licensen BY-NC-SA - så du kan frit dele og tilrette magasinerne!
Findes også fysisk til udlån på biblioteket i Guldbergsgade.