På anvisninger.dk kan du få online adgang til SBi anvisningerne. Anvisningerne udgives af BUILD - Institut for Byggeri By og Miljø ved Aalborg Universitet og samler forskningsbaseret og praksisnær viden og fungerer som et teknisk referencegrundlag for løsninger og “god byggeskik” inden for byggeriet. Indholdet dækker blandt andet konstruktioner, materialer, indeklima, energi, brand og bygningsreglementet.
For at få adgang til anvisninger.dk, skal du oprette et personligt login med din EK-mail på https://edu.anvisninger.dk/opret-abonnement
Vælg Oversigt i topmenuen for at se SBI anvisningerne:
SBi rapporter
Ud over SBi‑anvisninger, udgiver BUILD også SBi‑rapporter, som formidler forskningsresultater og analyser inden for byggeri, bolig og det byggede miljø. Rapporterne kan findes gennem nedenstående link og dækker emner som blandt andet byggeteknik, indeklima, energi, bæredygtighed, klimapåvirkning i byggeriet og meget mere. De adskiller sig fra SBi‑anvisninger ved i højere grad at præsentere baggrund, metode og resultater, mens anvisningerne fokuserer på anbefalet praksis og konkrete løsninger.